Nytårsoutfit 2012-2013
5 - stemt: 1

År 2012 lakker mod en ende, og vi skal snart byde et nyt år velkommen. År 2013 nærmer sig, og ved siden af alt juleræset er det nu ved at være tid til at få styr på nytårsaften og ikke mindst nytårsoutfittet! Så følg guiden og bliv klar fra top til tå, og vælg den stil der passer til lige netop dig!

kjolekjolekjole

Glitter & Glamour

Fyrværkeriet har det, bordpynten har det, så hvorfor ikke også bære en kjole der har lidt af det? Glitter på kjolen hører om nogen steder nytår til, og i og med det er sådan på mode i år, er det et helt oplagt valg, hvis du kan lide glamour og et stilet outfit. Den glamourøse stil kan også køres ved den lange, smukke aftenskjole, som for det meste kun passer til de finere fester, hvor nytår netop er en oplagt lejlighed! Sæt et par stiletter og en clutch til, og du har et smukt og glamourøst nytårsoutfit, som passer perfekt til den festlige og farverige aften i det nye års tegn!

Den klassiske sorte

”Den lille sorte”, ja den passer til langt de fleste lejligheder, og kan også sagtens bruges til nytårsfesten! Vil du gerne gøre lidt ekstra ud af det, nu det er nytår, kan du sætte nogle iøjefaldende smykker til kjolen og evt. et par stiletter, der springer i øjnene, nu din kjole er så ”afdæmpet”. Stiletterne kunne fx være med sten/glimmer, i en lækker, prangende farve eller den helt nye modetrend: ”stiletter uden hæl”. Det er simpelthen stiletter, hvor vægten i skoen er lagt, så man snildt kan gå i dem, selvom der ingen stilethæl er. Super trendy – og meget anderledes. Men kort sagt er mulighederne mange, hvis du vælger den klassiske sorte aftenkjole, og den gør det let for dig at lege med dine accessories og sko.

 

Pæn, sofistikeret og klassisk

Er du ikke så meget til kjoler, men ønsker stadig det festlige nytårsoutfit, er der stadig masser af muligheder! Et sofistikeret og pænt nytårsoutfit kunne let bestå af en blazer, som altid gør outfittet lidt mere sofistikeret og ”pænt”, et par pæne bukser eller nederdel og en flot bluse, der så til gengæld gerne må være lidt speciel og tage fokus. Det kunne fx være en palliettop, en halvgennemsigtig skjorte med en top under, en blondebluse osv. osv. Vælger du at tage bukser, en overdel og evt. en blazer på, er det en rigtig god idé at gøre lidt ekstra ud af smykkerne, da det jo er nytår og en festlig begivenhed, hvor man godt må give den lidt ekstra gas. De store oversize-halskæder er fx super hot for tiden! Ligeså er smykker der glitrer og glimter, så her kan du også give den gas, hvis nytårsoutfittet er lidt for klassisk og afslappet til en festlig nytårsaften.

gestuz-mali-kjole daniella-nederdelkjole

Så ja, før man ved af det, er dette år også gået, så det er bare med at få fat i nytårsdresset, mens tid er! Om du så er til glamour, den lille sorte eller det sofistikerede look er mulighederne mange. Så ud af de lune tæpper og dyner her i vinterkulden, og ind og få bestilt nytårsoutfittet hjem! – og husk så også lige den fikse nytårshat 😉

God jul – og rigtigt godt nytår!

Tagged with →  

Skriv en kommentar...