Kom i form til det nye år 2013
5 - stemt: 1

Julens søde tid og dens mange fedende fristelser er for denne gang forbi, og det samme er kransekagen, nytårsmiddagen og champagnen, så nu er der ikke længere nogen undskyldninger for ikke at komme i form til det nye år!

Et nyt år – en ny start, vi hører den hvert år, og for mange er det en god motivationsfaktor. Man skal dog bare huske, at det ikke er nok at have nytårsforsætterne nedskrevet på et papir, det kræver viljestyrke at få dem ført ud i livet! For at hjælpe dig godt på vej med træningen i det nye år, er her en guide til lækkert og smart sportstøj, der gør det let lettere at komme af sted og i gang med træningen samt et par idéer til sportsgrene, der kan hjælpe dig med at tabe et par kilo og få figuren tilbage.

kom_i_form1

kom_i_form2kom_i_form3

Styrketræning

At melde sig ind i et fitnesscenter kan have sine fordele. For det første er der fællesskabet og det sociale aspekt ved det, i det man let kan træne sammen med andre eller melde sig på hold, som for nogen gør det lettere at gennemføre træningen. Derudover er faciliteterne som regel også altid i orden, og der findes maskiner til at træne alle dele af kroppen, som er ideelt, hvis du ønsker at få strammet op og få den form og figur tilbage, som du havde før.

Løb

Er du derimod mere fokuseret på at få din kondi tilbage og eventuelt tabe et par kilo, så er løb en rigtig god valgmulighed. Det er ganske gratis, hvis du vælger at bruge naturens flotte omgivelser som ”løbebånd”, så er det super sundt med både den friske luft og god træning for benmusklerne, hvis du løber i skovens lettere ujævne underlag. Du kan også med fordel få dig en løbepartner, der er med til at gøre det lettere for mange at få løbeskoene på og komme ud, også selvom det måske regner eller der kommer en god film i fjernsynet.

Sportsgrene

At komme i form kan også gøres ved diverse sportsgrene. Her spiller det sociale aspekt igen indover her, da mange sportsgrene er noget man dyrker enten på hold eller sammen med andre. Man kan selvfølgelig også kalde styrketræning eller løb for sportsgrene, men derudover findes der fx fodbold, gymnastik, badminton, svømning, dans, boksning osv. osv. Det er bare med at finde den sportsgren, der lige netop tiltaler og passer til dig!

kom_i_form4

kom_i_form5kom_i_form6Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive og får pulsen op minimum 30 minutter om dagen. Motion er ikke blot godt for vores ydre, men også for vores sundhed og selvværd. Det giver masser af energi og overskud, mindsker stresshormoner i kroppen samt mindsker risikoen for sygedage i sengen. Derudover frigives der også endorfiner i kroppen, når vi er fysisk aktive. Endorfiner kan kaldes kroppens egne ”lykkehormoner”, som er med til at gøre, at vi føler os gladere, og er blot endnu en god grund til at komme op af sofaen og få dyrket noget motion! Så det er bare med at få købt træningstøjet og komme i gang!

God fornøjelse!

Tagged with →  

Skriv en kommentar...